Hvorfor SKAL børn være så besværlige? Hvorfor virker det til, at de gør ALT for at få os forældre til at ryge op i det røde felt?

Udviklingstrang er et begreb der beskriver, at barnets udvikling (og de handlinger der følger deraf), er drevet af noget indvendigt, der gør det tvingende nødvendigt for barnet at øve sig på det, dets alder og udviklingstrin kræver.

1) Udviklingstrang gør, at knægten på 8 måneder bare SKAL øve sig i at stå selv, også selvom klokken er 01 om natten og han jamrer af træthed.

2) Udviklingstrang gør, at den lille et-årige pige bare SKAL smide al maden ned fra bordet, og alt hun i øvrigt kan nå omkring sig. Hun skal LIGE at tjekke om det falder på samme måde og se, hvad mor gør. Som den gode forsker hun er, så skal alt gentages i det uendelige og alle afvigelser analyseres grundigt.

3) Udviklingstrang gør, at barnet på 3 år smider sig i supermarkedet og SKRIGER ”Jeg VIL have den!”, for at afprøve om fars stålnerver nu også gælder, når der er andre til stede.

Udviklingstrang er ikke altid sjovt, hverken for børn og forældre, det er til gengæld TVINGENDE NØDVENDIGT og gør, at barnet får lært det det skal have lært.

Begrebet udviklingstrang forklarer os, at barnet har en dyb trang i sit indre udviklingsur til at gøre og gentage de ting det gør – men det betyder ikke, at vi skal acceptere hvad som helst.

Det handler om at skabe nogle rammer, der tillader og hjælper barnets udvikling på vej, og som er acceptable for alle.

Netop fordi barnet i sin udviklingstrang afsøger grænser, muligheder og reaktioner, så skal vi sætte de rammer (regler og grænser) for barnets adfærd, som vi som familie kan acceptere. Men vi skal vælge en måde at gøre det på, så vi støtter barnet og ikke kommer til at fordømme det.

Ad 1) Fx bliver knægten på 8 måneder i ét hjem lagt ned i sengen, hver gang han rejser sig om natten, fordi det er vigtigt, at han forstår forældrenes forventninger om, at han skal sove ved nattetide. Men også fordi de VED, at han kan øve sig resten af døgnets timer. I et andet hjem får knægten lov at hoppe på mors skød i 10 min men bliver derefter vugget i søvn med en fast men kærlig hånd på maven, så han ikke rejser sig igen.

Ad 2) Den et-årige pige, der smider alt ned fra bordet, skal sættes nogle rammer, hun kan forstå: I ét hjem betyder det, at hun ikke må smide med maden, men efter måltidet får andre ting at smide med, og som mor, indtil en vis grænse, er villig til at samle op. I et andet hjem må hun godt smide maden rundt, fordi mor og far er villige til at rydde op. Bagefter sætter de måske en elastik i det legetøj, hun smider ned fra højstolen, og lærer hende selv at hente tingene op igen.

Ad 3) Barnet på 3 år, der skriger i supermarkedet bliver i én familie mødt af far, der roligt sætter sig ved siden af barnet og venter på, at det er færdigt med at skrige – så løfter han ham så op så de kan gå videre. I en anden familie siger far: ”Du HAR fået slik i denne uge, jeg vil ikke høre på du plager” og går derefter lidt derfra, indtil barnet selv kommer hen til far og er klar til at gå videre.

Læs evt.siden “Hvad skaber konflikter” hvis du har udfordringer i din familie.

Share