Vigtig trods

Et sundt barn vil protestere, når det bliver irettesat eller begrænset i sine muligheder. Her er det vigtigt, at give plads og lytte til barnets følelser. Barnet lærer at respektere og håndtere sine egne følelser gennem respekten fra forældrene, når de lytter. Desuden vil barnet tage skade af at blive bebrejdet sine følelser.

Barnets følelser kan dog udtrykkes på mange måder. Det er fx ikke i orden, at barnet ødelægger ting eller er til fare for sig selv eller andre, her må vi vise en bedre vej fx for barnets vrede. Men hvis vi derimod bebrejder barnets følelser, vil det med tiden lære at skubbe følelserne til side eller bebrejde sig selv.

Trodsreaktioner er vigtige til at udtrykke følelser, men vi forældre må sætte grænser for hvordan trods udtrykkes. Følelser skal “ud” på en eller anden måde og vil derfor bare ophobes inde i barnet eller forvrænges et andet sted hen, hvis de ikke accepteres og får lov at komme til udtryk.

Undertrykte eller forvrængede følelser følger barnet op gennem livet og kan senere vise sig som depression, angst, forbier osv. – når personen oplever noget der stresser mere end normalt (fx ved sygdom, dødsfald osv.) Det kan aldrig helt undgås, at vores børn må bearbejde fortiden gennem terapi som voksne; også selvom alle forældre som udgangspunkt gør deres bedste. Men når vi ved, hvad der er vigtigt for vores børns trivsel og opvækst, så kan vi lettere træffe de bedste valg for vores børn.

Så hvad kan vi gøre i praksis?

Forældre kan med fordel øve sig i sætningen: “Du må gerne” i stedet for “Du må IKKE” for små børns hjerner er gearet til det de føler. Hvis de er i en ubehagelig situation, så ser de kun negative udtryksmåder (fx slå, bide, råbe osv.). Læs evt mere om dette under Opdragelse – hvordan.
Så hvis vi forældre ønsker at hjælpe vores børn til en positiv adfærd og en positiv måde at udtrykke følelser på, så kan vi starte med at øve os på: “Du må gerne…” fx “råbe inde på værelset” eller “være vred og slå i puden, for jeg kan godt se at du er vred”. En kombination af at sætte ord på barnets følelser og foreslå måder at handle på, som passer til barnets humør og ønsker (og som vi kan acceptere) er ofte den bedste reaktion på barnets trodsreaktion.

Trodsalder

Trodsalderen eller selvstændighedsalder er en betegnelse for de perioder i dit barns liv, hvor det virker trodsigt og nægter at samarbejde – mere end sædvanligt. Trodsalder starter efter min mening omkring barnets 9. måned (se evt. mere om 1-årige og søvn), hvor de første selvstændigheds tendenser. Trodsalderen svinger i intensitet og er stærkere i nogle perioder end andre, fx 1-års krisen, 2 års tyranniet, og teenage- fænomenet (der er forværret af hormonel udvikling). Barnets selvstændighed udvikles altså i ryk gennem hele livet, men er “værre” i nogle perioder. Og det er dette der kaldes trodsalder eller selvstændighedsalder.

Som men som al anden udvikling (og god wals), går det to skridt frem og et tilbage. Altså går udviklingen i perioder hurtigere og er mere intensiv end andre perioder, hvor barnet virker mildt, medgørligt og roligere.

Trodsalder handler om at barnet finder ud af sin egen vilje og afprøver den mod andres. Trodsalder er et populært begreb, men ikke særligt videnskabeligt Dette skal ikke forveksles med såkaldte “udviklingsspring”, som beviseligst fremkommer i specifikke perioder i barnets første leveår. Men trodsalder handler om trods mellem viljer (min og barnets) og har ikke noget med spædbørn at gøre, som KUN formidler reelle behov!

Når barnet afprøver sine forældres tålmodighed og fx provokerer, er krævende eller larmende, så er det en afprøvning af grænser og viljer. Barnet vil EN ting og afprøver sine forældres vilje til at efterkomme det barnet kræver. Eller barnet får et “Nej!” og protesterer voldsomt (som trodsreaktion), fordi det oplever at forældrene modarbejder dets muligheder og ønsker.

Det har hjulpet mig utallige gange at se disse trodsreaktioner som “udviklingstrang”. Læs mere om dette her.

Så helt opsummerende: Alle følelser er okay, men ikke al adfærd. Vigtig grænsesætning har stor betydning for vores børns trivsel i familien og for fremtiden, og må ikke forveksles med autoritær opdragelse. En god forældre skaber gode forudsætninger for tillid, sociale evner og plads til at udvikles og trives gennem sin autoritet. Læs evt. mere her om Autoritet i opdragelsen.

Share