Vi ungeJeg har sammensat dette lille eventyr til en mor, som skrev til mig på baby.dk, at hendes to tvillingesøstre let blev hinandens modsætninger, hvor den ene var god og den anden lavede ballade.

Eventyr er en måde at hjælpe børn finde nye roller og muligheder, når rollerne bliver lidt for fastlåste. Jeg håber du vil nyde eventyret. Det bør læses så ofte og så meget som børnene har lyst til og kan tilpasses hvis du har en lidt anden situation end denne mor.

Et eventyr til dine skønne prinsesser

Der var engang to prinsesser, der boede på et fint slot langt langt borte i Pæneland (det gør ikke noget at det er næsten pinagtigt genkendeligt for pigerne – det vil de bare finde endnu mere sjovt).

Begge prinsesser var NÆSTEN ens, Den første prinsesse var god til at neje pænt, når hun skulle. Og hun øvede sig dagen lang i at smile pænt og neje, så alle syntes, at hun var dygtig. Den anden prinsesse drillede hofdamerne, smed en frø ind i køkkenet og øvede sig ikke særlig ofte i at neje.

Den første prinsesse syntes, at det var dejligt, at alle så, hvor dygtig hun var, men indimellem kedede hun sig alligevel med at neje dagen lang. Hun stod ofte og kiggede ud af vinduet og så sin søster lave narrestreger med tjenerne og ville egentligt heller ud at lege.

Den anden prinsesse, der jo var god til at lave lidt gang i gaden, slap for at neje og smile dagen lang, men alligevel ønskede hun ofte, at hoffet ville syntes, at HUN var dygtig til noget, men det skete ikke så tit.

Hvad prinsesserne ikke vidste var, at Pæneland var et land, hvor ALLE børn forventedes at være gode, artige og neje dagen lang. Men en dag, mens pigerne sad og legede sammen i balsalen kom troldmanden forpustet løbende ind i rummet:

”Den er gruelig gal! ” Sagde han: ”I må hjælpe mig! ”

Han fortalte de to prinsesser, at han var kommet til at trylle deres prinsefætter til et fjernt land, hvor alle børn aldrig måtte neje, være artige eller gøre, som der blev sagt. Et land der hed ”Modsatland”.

”I må hjælpe mig med at få ham tilbage” Sagde han og forklarede, at han ville trylle dem til ”Modsatland”. Her skulle de finde deres fætter og så klappe 5 gange højt, når de var klar til at komme tilbage, så ville han svinge tryllestaven og lade dem komme hjem. Prinse fætteren kunne kun komme tilbage, hvis prinsesserne først fandt ham og klappede sammen med dem. [Lad pigerne prøve at klappe 5 gange sammen].

Prinsesserne nikkede, de ville gerne hjælpe den gode gamle troldmand og gjorde sig klar til at komme afsted. Inden de blev tryllet afsted gav troldmanden den første prinsesse (der var god til at neje) en lille stenfrø, som skulle hjælpe hende med at passe bedre ind i Modsatland. For hvis det blev opdaget, at de ikke hørte til i Modsatland, fik de måske ikke lov at rejse hjem igen. Prinsessen takkede troldmanden og ville neje, men så længe hun holdt stenfrøen i sin hånd, kunne hun ikke neje, hun grinede lidt og så tog de afsted.

Swuuuuuush fløj de gennem ingenting hen til Modsatverden. Prinsesserne landede og kiggede sig rundt: Overalt i Modsatland var der børn, der hoppede i møblerne og sikke en herlig larm, for alle børnene råbte i munden på hinanden. Forældrene stod rundt omkring og smilede, når deres børn ikke ville rydde op eller gå i seng. På det store bord i midten af rummet var en masse mad, men ingen af børnene gad spise grøntsagerne, kun kagerne og slikket og imens stod de voksne og smilede og syntes at alt var fint.

Den første prinsesse var lidt forskrækket over alt det rod og krammede hårdt sin stenfrø, så hun ikke kom til at neje, så de ville blive opdaget. Den anden prinsesse kunne godt se, at hun blev ængstelig, så hun tog hendes hånd og sammen gik de en runde for at finde fætteren. De trådte forsigtigt hen over al rodet og fandt prinse-fætteren sammenkrøbet under bordet i gang med at spise en slikkepind. Om munden havde han en masse chokolade og der var pletter af sodavand på hans fine prinsetøj.

”Nej jeg vil ikke hjem” sagde prinse-fætteren, da han så dem. ”Jeg vil blive her og få lov at hoppe i sofaen, aldrig gå i seng og spise slik dagen lang!”.

Her er faktisk ret sjovt, sagde den anden prinsesse og kiggede på sin søster. Den første prinsesse krammede stadig stenfrøen hårdt. Men så tog hun mod til sig og fangede en slikkepind og spiste løs, selvom hun vidste, at hun nok ikke burde. Prinsesserne og prinsen morede sig hele dagen og hoppede i de fine sofaer og lavede ballade. Men da det blev sengetid og ingen af de andre børn gik i seng blev de dog ret trætte.

”Jeg er søvnig og har spist for meget slik” Sagde den første prinsesse med stenfrøen.

”Jeg savner mor og far!” Sagde den anden prinsesse.

”Jeg tror faktisk også gerne jeg vil hjem nu” sagde prinse-fætteren.

 

Inden de gik børstede prinsesserne kjolerne fine og rene igen, så de var klar til at komme hjem, men en hofnar fik øje på dem og kom løbende:

”Stop” sagde han ”I er da ikke herfra! Ingen herfra børster deres kjolerne rene og pæne, den slags gør vi ikke her”. Han greb fast i deres hænder, så de ikke kunne klappe og holdt dem fast.

”Lad os gå, lad os gå! ”, bad prinsesserne. ”Vi vil hjem fra Modsatland, ellers ser vi aldrig vores mor og far igen”. Hofnarren var ikke sådan at påvirke, men så kom den første prinsesse i tanker om noget:

”Hvis vi nu viser dig noget, som INGEN her i Modsatland kan gøre, lader du os så gå? ” Spurgte hun.

Hofnarren kiggede mistroisk på dem, men nikkede til sidst.

”Kom vi må neje”, sagde den første prinsesse til sin søster ”Det har de aldrig set før her. ”

Men den første prinsesse kunne ikke neje, så længe hun holdt sin stenfrø, så hun gav den til sin søster. Den anden prinsesse, som ikke var særlig øvet i at neje fik stenfrøen i hånden og pludselig kunne hun neje så flot som sin søster.

De nejede dybt for hofnarren og han blev så forundret, at han trådte et skridt tilbage og kom til at slippe dem og gispede højt. I det samme klappede prinsesserne og prinsen 5 gange i hænderne og fløj i susende fart hjem til deres eget slot igen i Pæneland.

Hjemme på slottet ventede dronningen og kongen ængsteligt på deres to skønne prinsesser og krammede dem igen og igen, da de så dem. Prinsefætteren fik skæld ud, fordi han var stukket af, men også han fik et stort kram af sin mor. For uanset, at han havde lavet meget ballade, så var hun simpelthen så glad for at se ham igen.

Prinsesserne kiggede på hinanden og grinede. Det var den sjoveste tur de nogensinde havde været på og de havde hjulpet hinanden mere end de plejede og det føltes faktisk ret godt.

”Her har du din stenfrø igen” sagde den anden prinsesse til sin søster. Men den første prinsesse sagde: ”Nej behold du den bare. Måske du får brug for den, når du skal neje en anden gang. Og ganske rigtigt. Næste gang prinsesserne skulle neje for nogen stod de så flotte og ranke og nejede dybt, så alle blev imponerede over det. Men hvad ingen vidste var, at den anden prinsesse altid gemte sin stenfrø i sit forklæde og den hjalp hende hver gang hun havde brug for det. Og når de var færdige med at neje flot, så gik de sammen ud at lege i gården, som rigtige børn gør.

Og de levede lykkeligt til deres dages ende.

Share