Skyldfølelse

Skyldfølelse

Når du føler du kommer til kort som forælder, fx når du indimellem føler, at du ikke magter opgaven som opdrager – så kommer skyldfølelsen og skammen. Disse følelser kommer, hvis jeg ikke kan leve op til det, jeg forventer af mig selv – dermed rammes mit selvbillede, og jeg begynder at tvivle på mig selv. De fleste forældre jeg som familierådgiver har rådgivet, har indimellem kæmpet med denne tvivl og skyldfølelse eller tvivl om egen tilgang er rigtig i opdragelsen af deres børn. Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at vi tager vores egne fornemmelser alvorligt som forældre. Læs evt. mere om dette her.

Du kan ikke tage ansvar for alt

Ang. skyldfølelse: Du kan aldrig tage ansvar for den personlighed dit barn er født med og de evt. udfordringer med handikaps, for tidlig fødsel eller lignende dit barn er præget af. Kun hvis dit barn har været udsat for decideret omsorgssvigt, vold, druk eller narkotika (evt. mens du var gravid) er der en skyld og nogle forhold, der skal håndteres aktivt – her skal du søge hjælp!

Men selvom du VED at det du bare er en “helt almindelig” forælder, der gør det så godt du kan. Så kommer du sikkert – som alle andre forældre – indimellem til at føle skyld over alt det du ikke når, gør eller er: ”Jeg skulle jo nok have gjort… ” eller ”hvis bare vi ikke havde… ”. Specielt mødre føler ofte skyldfølelse mens børnene er små. Det er simpelthen svært at leve op til egne idealer for at være gode forældre.

Når vi påtager os den slags indre skyldfølelse, så forsøger vi ubevidst at gøre det, der ikke lykkes mindre skamfuldt ved at straffe os selv gennem selvbebrejdelse.

Nogle er meget plagede af selv-tvivl og skyldfølelse mens børnene er små. Men det virker selvforstærkende og gør kun ondt værre. Hvis du faktisk er i tvivl om, hvorvidt du gør det rigtige eller ej over for dit barn, så må du åbent dele dine bekymringer med andre. Der skal handling til. At ende med konstant skyld- eller skamfølelse gavner ingen og slet ikke vores børn!

Selvbebrejdelse

Hvis du slår dig selv i hovedet med selvbebrejdelse, som reaktion på at tingene ikke helt lykkes, så lyder den indre logik sådan: ”Det kan godt være, at det og det ikke lykkedes, men jeg straffer mig selv med det dagligt, så nu gør jeg i det mindste noget ved det” (= ligningen går op). Denne strategi er kun menneskelig og logisk på et ubevidst plan, men ikke særlig gavnlig for at ændre og forbedre noget som helst. (Tip, løsningen kommer til sidst).

Når der er brug for hjælp udefra

Hvis du er i pressede livsomstændigheder (arbejdsløshed, skilsmisse, flytning, dødsfald i familien osv.) kan være svært at føle sig som sig som en god forælder. Hvis familielivet begynder at sejle – eller børnene får “magten” derhjemme og du har lyst til at give op, så er der kun EN ting at gøre: Du må tage ansvar for det du kan og så bede om den hjælp, du i øvrigt har brug for. Venner, familie og naboer er ofte mere villige end vi tror til at hjælpe til og støtte og kommunerne tilbyder ofte mere hjælp, end vi er klar over og ikke altid med venteliste. Pædagogerne/dagplejeren/sundhedsplejersken er ofte villig til en ekstra snak og evt. hjælp med den første kontakt med kommunen. At tale med kommunen om problemer i familielivet er sjældent så “farligt” som det gøres til. Kommunen største interesse er at børnene bliver hos forældrene og kan få hjælp til at trives der. Fx er det muligt at kontakte sundhedsplejersken op til barnets 2. leveår. Hvilket kan være en god måde at få rettet op på små og store udfordringer i familielivet. Nogle steder (som i Aarhus kommune) tilbydes desuden anonym rådgivning til forældre, som man finder via borgerservice. Og desuden tilbyder lokale kirker ofte frivillig hjælp i form af madudbringning, støtte til praktiske ting i hjemmet og social støtte og samvær.

Men hvad stiller du op med din skyldfølelse?

Lad aldrig følelser af afmagt, skyld og skam handlingslamme dig:

Løsningen ligger i at dele oplevelserne med andre. For de negative følelser, som ikke altid har nogen rationel grund, smelter væk i mødet med forståelse og omsorg fra andre. Og når vi møder forståelsen og accepten hos andre, kan vi lettere give den til os selv. Samtidig er dette den eneste måde at undgå at blive blinde overfor hvad vi rent faktisk KAN ændre i vores forældreskab. Nogle gange kan simple men effektive løsninger findes alene ved at sige problemstillingerne højt eller ved at høre andres mening.

Tip: Når du formår at være omsorgsfuld, forstående og accepterende overfor dig selv som forælder, så er du samtidig et godt forbillede op for dit barn – endnu en grund til at stoppe spiralen med dårlig samvittighed og skyldfølelse.

Opsamling

Del derfor dine sejre men også dine nederlag med andre. På den måde får du:

  1. Lettere ved at give slip på det, du ikke kan ændre
  2. Større respekt og omsorg for dig selv – og sætter et godt forbillede op for dine børn.
  3. Mulighed for at reflekter mere konkret og finde nye løsninger i fællesskab med andre.

Desuden brydes utopien om det perfekte familieliv, når du viser et godt forbillede for andre forældre ved ikke kun at dele det du lykkes med men også det der er svært. Dette punkt er særligt vigtigt for mig som familierådgiver, fordi tanken om “det perfekte familieliv” er så sejlivet en myte, der skaber unødvendigt mange kvaler og megen skyldfølelse som reelt intet gavner.

Målet er ikke at være “perfekte forældre”, men “gode nok” forældre.

Læs evt. mere om børns indbyggede modstandskraft (evne til at modstå ubehag), lige her.

Share