Opdragelse – hvordan?

Denne side er under udvikling og vil snarest indeholde mine 4 vigtigste veje til Trivsel i familien

Opdragelse - hvordan? Handler om at få gjort al de nyeste forskning og alle teorierne kogt ned til noget, der kan bruges i praksis: Hvad virker og hvordan gør jeg så i praksis?

Opdragelse betyder her, hvad vi forældre (og omsorgsgivere) gør for at lære børnene at kunne begå sig i livet (herunder dannelse, sociale færdigheder, håndtering af egne og andres følelser, tilgang til livet osv.)

Opdragelse er en vekselvirkning mellem det barnet gør og den måde forældre og andre vigtige omsorgsgivere reagere på dette. Dette samspil resulterer i en indstilling og en tilgang til tingene inden i barnet, som vil være guidende for barnets forestilling om rigtigt og forkert, når barnet bliver større og skal klare sig selv. Udfaldet af denne opdragelse er påvirket af barnets gener, dets omgivelser, sociale muligheder og den slags forhold, men teksten herunder handler primært om forældrenes (eller primære omsorgsgiveres) påvirkning af barnet og det samspil de har sammen.

Fire vigtige ting omkring opdragelse

  1. Opmærksomhed er som slik for børn

Nyeste forskning understreger dette tydeligt: Det vi giver opmærksomhed gør barnet mere af, og det vi ikke giver opmærksomhed gør barnet mindre af.

Hvis du som forælder hidser dig op og skælder ud over noget dit barn gør, så får barnet en masse opmærksomhed på det negative det gør. Og når opmærksomhed er som slik for børn, så gentager barnet lettere det negative igen, end hvis positive ting udløser mindre opmærksomhed. Det er selvfølgelig noget der udvikler sig over tid. Så første gang du kun siger "nej ikke hælde mælk på bordet" i en ligegyldig tone og kigge væk, så er det stensikkert at barnet prøver igen. Men hvis din generelle tilgang er, at det er uinteressant at lave ballade, så sker det statistisk set færre gange! Og det er den effekt, vi forsøger at opnå: Ved at bruge en masse opmærksomhed på det barnet gør godt og gerne må gøre, snarere end at bruge tid og opmærksomhed på det forkerte. Det er altså en måde at være sammen på der virker,  snarere end en måde at løse et akut problem!
Læs evt. mere om trods reaktioner hos børn her.

  1. Grænseoverskridende børn mangler... grænser

Børn er rigtig gode til at vise os voksne, hvad de trænger allermest til: Et barn der provokerer meget (og her taler jeg ikke om barnets naturlige behov for at afprøve vores grænser), er et barn der er usikker på, hvor grænserne går . Måske er barnet ikke i tvivl om, at det fx er forkert at slå, men har brug for at  gen-afprøve den viden, fordi reglerne måske ændre sig, når omgivelserne er lidt anderledes. Børn tester dog os voksne meget mere end andre ting i deres omgivelser. Den måde vores børn tror vi reagerer på i forskellige situationer (vores lovmæssigheder, for at sige det lidt klinisk) er noget af det vigtigste for børn at teste. Fordi det skaber tryghed, at VIDE hvad barnet kan forvente af reaktioner hvornår. Læs evt. mere om at være tydelig som voksen her.

En god tommelfinger regel er at barnet får lov at bestemme i leg, og at de voksne bestemmer alt det andet. Barnet har brug for hjælp til at forstå: Hvem bestemmer, hvornår. Børn der opdrages på forskellige måder alt efter, hvor de befinder sig (fx hos mor eller far, der ikke længere bor sammen) har endnu mere brug for tydelige rammer og aftaler, fordi der er så mange regler at forholde sig til. Hvis dit barn i en periode er meget grænseoverskridende, kan det ofte hjælpe, at være enormt firkantet med alle regler i hjemmet, indtil barnet falder til ro og virker trygt og samarbejdsvilligt igen.

  1. Børn der er i "oppe at køre" negativt (også kaldet: "i affekt") kan ikke selv finde på positive ting at gøre.

Et barn, der er i affekt (vredt, forvirret, stresset, bange, ulykkeligt) kan ikke selv finde på andet end negative ting at gøre. Et barn i affekt KAN kun forestille sig at skrige, løbe rundt, miste overblikket, gemme sig eller græde. Hvis vi vil hjælpe et barn i affekt skal vi først og fremmest være sammen med barnet og vise omsorg og forståelse for de følelser barnet har. Selvfølgelig skal barnet stoppes, hvis det gør noget det ikke må, men derefter skal barnet vises, at der er andre muligheder for at handle/føle/tænke osv. Jeg har forsøgt at vise dette herunder med to tegninger. Tegnin 1. hvor barnet er i affekt og kun oplever verden og dens muligheder negativt. Tegning 2, hvor den voksne viser barnet, at der er flere muligheder. Derfor skal vi ikke kun sig "nej du må ikke..." vi skal OGSÅ sige: "Du må gerne..." og dermed vise barnet hvad vi ønsker af det i stedet. Opdragelse - Trivsel i familienOpdragelse - Trivsel i familien

 

 

 

Fx kan du sig til:

  • Et vredt barn der slår: "Jeg kan virkelig godt se du er vred, men jeg vil ikke have at du slår på mig. Slå lige på puden i stedet for, eller sig Arrrrrgh!"
  • Et forvirret eller stresset barn: "Nøj du ser helt forvirret ud, lige så stille, se her, jeg skal nok hjælpe dig. Du skal først..."
  • Et bange barn: "Lille skat, kom her, du blev helt bange. Se hvis vi tænder lidt lys, så prøv at mærke, det er bare en bamse, se den ser helt skør ud, skal vi ikke sige til den, at den ikke må skræmme dig om natten, fy bamse, nu kommer du (bamsen) altså her ned i skuffen!"
  • Et ulykkeligt barn: "Nåååå, sååå, jeg har dig, lige så stille, jeg skal nok... træk vejret lige så stille, ligesom mig.

4. Børn lærer gennem forbilleder

Børn lærer: Hvordan de skal opføre sig i tilværelsen, hvordan de bør behandle andre og deres egne reaktioner gennem forbilleder (forældre og andre af de vigtigste voksne og børn omkring dem).

Børn opfatter det, som de vokser op med som "det rigtige". Også selvom de ikke altid synes om det. Fx lærer børn, der vokser op i et hjem med en far, der altid brokker sig over vejret og synes andre er for langsomme eller dumme, at en kritisk vinkel og fokus på det negative er "måden" at møde verden på. Det vigtige er her, at det du ønsker dit barn skal lære, gøre eller forvente af verden, skal du selv udleve: Hvis du ønsker, at dit barn skal lære venlighed, så vær venlig overfor andre du møder. Hvis du ønsker dit barn skal være tålmodigt, så vis overskud, når barnet er langsomt eller trafikken snøvler sig afsted. Hvis du ønsker, at dit barn skal lære at lyne jakken selv. Hvis du ønsker at barnet skal forsøge at løse problemer selv, så gå modigt og aktivt til dine egne udfordringer og sæt ord på dem. Selv der hvor vi voksne kommer til kort i vores eget liv kan vi være gode forbilleder for vores børn, ved at vi ikke selv giver op, men beder om hjælp og søger flere muligheder. Hvis du ønsker, at dit barn skal hvile i sig selv, så hvil i dig selv, og respekter samtidig dit barns grænser, følelser og ønsker, så barnet kan efterligne dit eksempel og respektere sig selv og andres grænser. Dette er det sværeste ved at være forældre: At vi er forbilleder i alt vi gør. Hvis vi har svært ved at få øje på vores egen måde at gå til livet på, kan vi bare se på vores børn - de udlever de fleste af de ting vi selv er. Læs evt. mere her det at være "gode forældre".

Time-out

En sidste vigtig ting at nævne, handler om time-out. Det er okay at konstatere, at et barn har brug for en pause, og sætte det i et andet rum, men aldrig som straf, og aldrig som isolering.

Et forskningsforsøg viste for nyligt,at time-out's godt nok akut kunne begrænse skader på ting eller mennesker, men at 50 % af alle alle børnene simpelthen ikke fattede, hvorfor de fik time-out's. Og selv om de forstod det, så følte alle børnene sig forkerte og afviste. Time-out kan selvfølgelig praktiseres på mange måder. Men det giver ikke mening at børn skal føle sig forkerte, alene og uelskelige. Derfor anbefaler jeg ikke time-out's fx på værelset og slet ikke i sengen (som jo skal være et dejligt sted at være). Men jeg kan godt vise et barn, der river eller slår, at den slags skaber afstand til andre. Den afstand kan jeg tydeliggøre med mit kropssprog ved fysisk at vende mig væk, eller sætte barnet 3 meter væk fra mig. Vi er stadig sammen, men adfærden skaber afstand og DET er et effekt budskab.

Gå evt. til denne side, hvis du ønsker overblik der skaber færre konflikter derhjemme.

Share