Når vi tvinger børn til at makke ret

Nogle gange bliver det rigtig svært at få barnet til at gøre som vi synes: Han vil ikke have tøj på, hun vil ikke have børstet tænder, han løber væk hele tiden osv… Indimellem kan vi forældre føle, at vi ”bliver nødt til” at tvinge børn til noget. Men når vi tvinger børn til at makke ret, så bliver det let krænkende for barnet. Læs herunder hvordan du takler den situation.

”Du kan da nok forstå”

Vi vil så gerne at barnet forstår, hvorfor vi gør som vi gør, men ofte kommer vi til at gøre vold på barnet i processen, fordi vores forsøg på at forklare egentligt handler om at vi ønsker barnets accept af det vi gør. Men hvis barnet IKKE vil have solcreme på, IKKE vil gå selv osv. Så er det mere respektfuldt at konstatere: ”Jeg kan godt se, at det er træls og du ikke gider… men det er sådan JEG vil have det” og så få det til at ske. Mor eller far kan fx tage barnets hånd og hjælpe med at trække bukserne på. Eller rejse barnet op og tvinge barnet til at gå selv. Hvis barnet i øvrigt ikke er helt ude af sig selv, for træt eller fx syg, så kan vi godt tvinge barnet til at gøre som vi siger. Ofte er der bare brug for TID, for at det kan lykkes.

Hvordan vende et negativt mønster?

Børn bliver anerkendte og respekterede i deres opfattelser, ønsker og behov, når vi lytter, forstår og SÅ vælger hvad vi vil, uden at kræve, at de skal kunne lide det. Det er den mest respektfulde måde at tage styringen i hjemmet. Denne styring nødvendig, for at barnet kan lære at tilpasse sig positivt til andre, lære de ting det skal lære, OG falde til ro i, hvem der skal bestemme derhjemme. Et vigtigt redskab i denne tilgang er TID. Så sæt en hel weekend af og få vendt jeres mønstre! Det handler nemlig langt hen ad vejen om vaner og tillid. Og når vanerne er ændrede over 2-3 dage (med en masse protester i kølvandet), så er de typisk så fastmønstrede, at barnet har tillid til at I mener det I siger og at det ikke nytter at protestere.

Sådan kan et negativt mønster ændres

Følgende er meget præcist beskrevet, ud fra et eksempel med et barn der ikke vil have solcreme på. Situationen kan overføres til mange andre udfordringer, men skal give et billede af, hvordan barn og forældre kan reagere på hinanden i forandringsprocessen.

Mor: ”Skat om lidt skal du have solcreme på”

Søn: ”Det gider jeg ikke”

Mor: ”Jo om 2 min så sætter vi os i sofaen og får solcreme på, og vi går først væk, når du har solcreme på”.

2 minutter senere.

Mor tager sønnen i hånden (og har solcremen klar) og de sætter sig i sofaen (eller mor sætter sønnen i sofaen).

Søn: ”Jeg vil ikke!!!”

Mor: ”Nej jeg kan se du synes det er træls, så jeg putter kun lidt på ad gangen, når du er klar!”

Herefter følger ca. 40 kedelige min i sofaen, hvor der ikke sker andet end at mor indimellem spørger: ”er du klar” og sønnen svarer ja eller nej og brokker sig derimellem. Mor fastholder at de ikke går der fra, før solcremen er på.

Tid er forældres bedste våben, da børn keder sig meget hurtigere end voksne.

Når sønnen endelig svarer ja, så tørrer mor KÆRLIGT en smugle solcreme i ansigtet, venter, og spørger så sin søn om han er klar til næste strøg. På den måde fortsætter systemet, indtil solcremen er på i acceptabel grad. Sig gerne præcist hvor du smørere hvornår, fx ”Nu får du lidt på øret”.

Dette langtrukne system skal kun gentages 1-2 gange før barnet lærer, at mor respekterer hans grænser og barnet kan være tryg over at blive hørt og anerkendt i det. Fremover VIL det tage meget kortere tid, og til sidst regner barnet det næsten ikke for noget at få solcreme på.

”Er du klar?”

Grunden til at mor skal spørge: ”Er du klar? ” er ikke for at sønnen skal anerkende det hun gør, men for at indbygge en vis grad af med-kontrol over det der er træls. Hvis voksne skal have taget blodprøve, vil vi også helst først stikkes, når vi sidder parate og mentalt er klar! På samme måde med børn, der synes noget er træls.

Den metode jeg beskriver her handler om at implementere respekt og tid i samværet om en forandringsproces. Budskabet er altid: At mor og far bestemmer og barnet bliver hørt og respekteret og får tid til de krav vi stiller.

Kreativitet i opdragelsen

Det er ok at blive kreativ undervejs, 40 min er også lang tid for mor. Fx kan mor foreslå at solcremen kommer flyvende og lander på næsen. Eller at de leger at sønnen er et maleri der skal males (med solcreme). Ofte vil børn acceptere den slags lege lettere end bare at vente og sige ja til det mor foreslår. For på den måde føler barnet ikke det skal ’tabe ansigt’. Det vigtigste er ikke HVORDAN mor får stået fast på det hun vil have gennemført. Det vigtigste er at barnet kan regne med at det kommer til at ske, når mor eller far kræver at det skal ske.

Share