Linda Stæhr/ december 22, 2014/ Blog, Familie, Mor rollen, Parforhold

Moderhjertets betydning for familielivet handler om at vi mødre må blive bedre til at lytte til vores indre og skabe balance mellem rationaler og følelser.

Vi glemmer at lytte indad

På det seneste har det været slående for mig, hvor få mødre, der respekterer deres indre mavefornemmelse for, om tingene er i orden i familien. Som rådgiver på baby.dk har jeg på det seneste guidet en del mødre, der alle talt om den dårlige samvittighed / mavefornemmelse og at det “gør ondt i moderhjertet” over familiens nuværende eller kommende tilstand. Fx en mor, der spørger om det er ok at rejse med manden på 10 dages ferie uden deres etårige søn. Når jeg får den slags spørgsmål tænker jeg ofte: Du skriver, at du har det skidt med tanken. Du skriver, at det måske er forkert af dig… Hvorfor siger du så ikke fra på den baggrund og finder en anden løsning? Det undrer mig, at jeg møder mange mødre, der ikke lader sig guide af deres indre mavefornemmelse. Og til jer fædre, beklager, denne gang taler jeg mest til mødre.

Når jeg rådgiver og coacher forældre, er det bl.a. mit job, som familierådgiver, at vurdere, om familien er på vej i en god retning. Og her er mit vigtigste parameter (ud over sund fornuft og lidt teoretisk viden om børn), at mavefornemmelsen hos både mor og far siger ok for de løsninger, vi sammen finder. Men hvorfor er det så vigtigt?

Som mennesker er vi guidet af to indre stemmer, når vi træffer beslutninger:

  1. Vores rationaler (logisk tænkning, viden osv.)
  2. Og så vores følelser (mavefornemmelsen, samvittigheden, dømmekraften, roen i det indre, altså moderhjertets stemme).

Når logikken får for meget at skulle have sagt

Rigtig mange kæmper med at logikken får overtaget, så der kommer ubalance mellem rationalerne og følelserne. Jeg har oplevet det i coaching sessioner rigtig mange gange. Og jeg kan sagtens genkende i mit eget liv, at man som mor kan blive i tvivl om, hvem man skal lytte til. Der er simpelthen så meget ”viden” til rådighed om børn, opdragelse og familieliv, at enhver har lov til at føle sig rundtosset… Problemet opstår, hvis al den ”viden” sætter vores egen dømmekraft ud af spillet.

Begreber som ”tigermor” (at man skal pace sine børn til det bedste) og begrebet ”anerkendende pædagogik” synes at være modsatte begreber, der kæmper om at få ret i vi børneforældres indre.
Det samme er tilfældet med teorierne for at lære børn at sove selv: ”Skrige metoden” og ”Aldrig lade dit barn skrige sig i søvn” er de to fremherskende modsatte skoler for godt forældreskab i den sammenhæng – og jeg kunne give mange flere eksempler.

Min point er, at vi som forældre udsættes for mange rationelle og logiske argumenter, men at de ofte modsiger hinanden. Derfor må den endelige beslutning træffes af vores følelse af, hvad der er rigtigt og hvad vores moderhjerte kan bære.

Stil dig selv følgende spørgsmål:

”Hvad ville give mening for os forældre og for mig som mor/far, i lige netop vores familie? ”. Løsninger der fungerer for En vil opleves som uacceptabelt for en anden forælder.

Der er dog det MEN, at nogle få mødre får vendt bøtten på hovedet og sidder fast i et overængsteligt moderhjerte, som ikke kan bære nogen form for modgang for sine børn. Her er det stadig balancen mellem rationaler og følelser der er skævt, dog med modsat fortegn, (men det kan jeg skrive mere om en anden gang).

Umyndige forældre?

De valg, der påvirker vores børn og vores eget liv, må ikke blive truffet på andre menneskers rationaler eller fornemmelser – for det er det samme, som at blive umyndiggjort! Et af de store problemer, når vi pakker mavefornemmelsen lidt for langt væk og kun handler på rationale – måske endda andres rationaler, er: Vi lærer at ignorere vores egen fornemmelse for rigtigt og forkert. Vi sløver vores samvittighed til at opgive kampen. Og her er det, at vi kan miste vores medmenneskelighed.

Mor i et historisk perspektiv

Jeg har hørt historier fra min mors generation om, hvordan det var at blive mor for ca. 40 år siden: Børnene blev straks efter fødslen skrubbet rene og placeret i en vugge på en stue for sig, og så kunne mor og barn ses, når der skulle ammes. Og protesterede moderen (hvis hun turde), så blev det bagatelliseret som kvindefølelser af bedrevidende fagpersoner. Dette har ikke kun givet børnene en hård opstart med mindre trivsel, flere komplikationer osv. Det har også været et tab og et slag i selvtilliden for mange kvinder, som har oplevet dette.

Opsamling

Vores indre fornemmelser i moderhjertet er lagt i os for at guide os bedst muligt i forældreskabet. Og hvis vi selv eller andre ignorerer dem, så bliver vi dårlige til at træffe gode valg for vores børn, vores parforhold og os selv. Hvis vi ender i den situation, så må vi vende tilbage til at fornemme tingene selv – og høre godt efter. Vi må tilbage til, at moderhjertets fornemmelse har en funktion… en meget vigtig funktion, specielt hvis det drejer sig om vores børn.

Glædelig jul allesammen.

 

Share
Share this Post