Linda Stæhr

Mit mål er at gøre mig selv overflødig!

Mit mål er at du skal lykkes på dine egne præmisser i at være mor/far for dit barn - jeg vil guide til at skabe Trivsel i familien selv, så det holder ved. Ingen andre har den indsigt DU har i DIT barn og DIT familieliv. Nettet bugner af velmenende "10-trin til det perfekte familieliv" og de mest veldresserede børn, men

Ingen kan opstille en formel for det lykkelige familieliv. Min opgave er derfor at støtte dig i at blive den bedst mulige version af dig selv som mor/far/familie.

For institutioner

Fagpersonen Linda Stæhr

Siden 2014 har jeg tilbudt familierådgivning for forældre til 0-6-årige gennem samtaler og foredrag om opdragelse og familieliv. Siden januar 2016 har jeg også tilbudt personaleløsninger for pædagogisk personale i form af coaching, pædagogisk udvikling og foredrag om opdragelse, forældresamarbejde mm.

  • Som Familierådgiver bygger jeg på mine mere end 9 års erfaringer bl.a. som pædagog indenfor 0-6-års området. Trivsel i familien.dk fortæller meget mere om dette og jeg rådgiver også blandt eksperterne på baby.dk
  • Som kommende NLP psykoterapeut (slut 2017) er jeg uddannet indenfor terapi, coaching, systemisk teori, forandringsprocesser og i at hjælpe andre nå deres mål. Min uddannelse til psykoterapeut kræver 556 lektioners praktisk træning før certificering.
  • Som NLP Counselor er jeg uddannet i at støtte enkeltpersoner og grupper i at nå deres mål, ændre uhensigtsmæssige vaner og få større gennemslagskraft. Uddannelsen kræver 383 lektioners praktisk coaching-træning før bevisudstedelse. Læs mere om NLP her.
  • Som pædagog (uddannet i 2008 v. Jelling Seminarium) er det min store glæde og passion at støtte og styrke små børns muligheder i livet med trivsel, udvikling og i samarbejde med deres familier. Udover mine erfaringer som vuggestuepædagog, har jeg også været støttepædagog i en børnehave med det primære ansvar for et barn med særlige udfordringer. Herunder observation, udredning, indsats og samarbejde med familien, personalegruppen og eksterne fagfolk som psykologer og lærere.

Som privatperson er jeg:

  • Helt normal familiemor til to (fra 2012 og 2013). Jeg er gift med min dejlige mand Simon, og sammen bor vi i Aarhus nu på 9. år.
  • Praktisk, iderig og passioneret
  • Musisk og kreativt orienteret - forsøger altid at finde "rytmen" de ting der omgiver mig bl.a. i menneskers samspil og psyke.

Tilgang til andre

Min stil er konkret og konfronterende men venlig og imødekommende. Jeg VED at forandringer kræver både mod, styrke, tålmodighed og autoritet. Jeg ved også, at der er mange aspekter i dagligdagen, som modarbejder netop dette. Jeg sætter en ære i at se livet fra skæve vinkler og tænke ud af boksen. Teorien og etikken skal altid være i orden og min arbejdsmetode er positiv, jordnær og tilgængelig.

Jeg veksler meget bevidst mellem rådgivning og coaching alt efter, om der er brug for ideer og konkret viden eller I skal finde værdier og retning i jeres daglige omgang med hinanden. Som rådgiver er jeg kontant, praksisnær, støttende og ide-givende. Som coach er jeg tålmodig, opmuntrende og guidende.

Mere om Linda Stæhr

  • Se min profil på Skoleterapeuten her Skoleterapeuten er en side for lærere og pædagoger under folkeskolen.
  • Se min profil på Pædagogen.dk her. Denne side er en landsdækkende opsamling på ressourcer indenfor det pædagogiske felt.
  • Du kan også finde min LinkedIn profil her.
  • Følg med på min You tube side, hvor du kan finde de små-videoer jeg uploader efterhånden med præsentation af mig og af de emner jeg bl.a. beskæftiger mig med.
  • Find mig på Facebook.
  • Og naturligvis har jeg også en Google+ side.
Share