Ligestilling og det gode familieliv

Linda Stæhr/ september 22, 2016/ Blog, Familie, Hverdag og rutiner, Køn og identitet, Mor rollen, Parforhold, Tidsprioritering

Indrømmelser fra en tidligere indædt feminist

Pyha ligestilling er hårdt

Den seneste tid har min mand og jeg praktiseret mere ”ligestilling” i hjemmet end vi plejer… Og vi er begge UDMATTEDE. Jeg, fordi jeg er meget væk fra familien, og min mand, fordi han er bedre til administrative stille opgaver end til at tage sig af børn.

  • Gør ligestilling i hjemmet mig mere lykkelig?
  • Er alt bedre og mere retfærdigt, når begge tager samme (mængde) opgaver derhjemme?

Forestillingen om traditionel ligestilling i familielivet placerer ofte en skyld hos den, der gør mindst i hjemmet eller med børnene og ophøjer den anden til en martyr, der burde hædres.

Er det en værdig tilgang?

Min mand har valgt at støtte min karriere ved for en tid at hente, bringe og putte børn mere end han plejer  (og september HAR været travl). Traditionel feminisme ville klappe i hænderne, men min reaktion er lidt anderledes: Ligestilling omkring børnene er sikkert godt for nogle, men passer bare ikke til os to, det ville bare gøre os udmattede og skabe skænderier. (Find selv inspiration til den fælles opdragelse her.)

Rollefordelingen bør efter min mening baseres på forældrenes ønsker, evner og behov – ikke på fortidige eller moderne fortolkninger af ”det gode liv”

Ligestilling i familielivet er godt, så længe det betyder lige muligheder… Så hvordan har du det i dine opgaver derhjemme? Skal du ændre på rollefordelingen, eller passer den til dig/jer? Der er stadig plads til forbedringer for kvinder – men for menneskets skyld, ikke for princippets skyld!

Jeg ønsker dig og din familie alt det bedste – hvad det så end er!

Venlig hilsen Linda Stæhr
Familierådgiver ved Trivsel i familien.dk

Ps. Jeg vil gerne høre DINE input. Skriv dine kommentarer til trivselifamilien@gmail.com

Share