Linda Stæhr/ august 20, 2015/ Blog, Familie, Hverdag og rutiner, Mor rollen, Tidsprioritering

Kære mødre til de mindste… kender I det her?!

Jeg vågner om morgenen og føler mig træt. Den lille har været oppe mange gange i nat og manden snart skal afsted på arbejde. Om lidt skal jeg selv ud af døren og jeg åbner skabslågen for at finde dagens outfit. I det samme har den lille brug for mig hjælp og jeg griber i affekt det første i bunken og løber ud af soveværelsesdøren, stadig kun iført undertøj. Jeg får styr på ungen, kigger skeptisk på mit tøjvalg, men trækker alligevel i det, fordi tiden er ved at være knap. Udenfor med en lille nu sovende smuksak i barnevognen kan jeg alligevel ikke lade være med at kigge rundt på folk jeg møder og tænke: ”Ok, jeg LIGNER en rigtig mor i dag”. Sådan en lidt træt og lidt hovsa med grød på trøjen og snot på bukserne – mor. Jeg vifter tanken væk som en irriterende flue og forliger mig med tanken om, at sådan ER det jo bare. Alligevel vender tanken tilbage til mig igen og igen senere på dagen – og efter nogle uger bliver jeg træt af ”bare at være” og aldrig føle mig smuk.

Min første indskydelse er at begynde at klæde mig mere sexet, fordi det er noget af det jeg længes efter at være; og fordi jeg ofte føler mig direkte usexet som mor. Til dagligt er jeg omgivet af babylort, snot, grød, opvask og trodsalder; og så er jeg altså ikke den mest præsentable udgave af mig selv. Jeg bliver desuden ofte smittet at børnenes umiddelbarhed og slipper gerne ugeneret en vind under aftensmaden eller piller åndsfraværende næse, mens ungerne leger i hjørnet (uden at de ser det naturligvis – ingen dårlige forbilleder der). Jeg er blevet mor og føler mig i omstændighedernes vold.

Men jeg SAVNER at være smuk. Jeg SAVNER at være sexet. Jeg LÆNGES efter at nogen vil kigge en ekstra gang med et anerkendende blik på mig. Ikke fordi jeg er ude på at tiltrække bejlere. Det er bare TANKEN om at jeg KAN være andet end mor, der tiltaler mig.

At være mor er stort, smukt og godt på rigtig mange måder. Men det er sjældent, der er nogen, der roser mig for at være det, eller synes, at jeg er fantastisk til det (udover min egen mor – og det tæller ikke på samme måde). Og det er sjældent, at nogen komplimenterer mit udseende som mor, ligesom kolleger kunne komplimentere mit tøj eller min nye frisure, hvis jeg var på arbejde.

Når jeg tænker på alt dette, forestiller jeg mig, at jeg ikke er den eneste mor, der føler sig sådan. Derfor vælger jeg at gå mod strømmen og begynde at blande mig (positivt) i andre mødre omkring mig: Jeg roser åbenlyst mødre jeg møder, hvis de har et eller andet smukt aspekt over sig. Fx et dejligt smil, en rodet men flot frisure, nogle seje støvler eller hvis fx de udviser specielt tålmodighed over for deres små poder i det offentlige rum. Jeg ROSER mødre. Jeg BLANDER mig. Jeg er på den måde ganske udansk, trods min lyse hud og mine rødder i den jyske muld.

Det seneste års tid er jeg desuden personligt begyndt at leve efter princippet: Klæder skaber mor. Altså en tankegang om at jeg føler mig enormt mor-agtig, hvis jeg kun bevæger mig i den rolle og klæder mig efter det. Og jeg har ofte lyst til at være andet og mere mor – bare nogle af døgnets timer. Mine børn er nu delvist 1½ og 3½ år gamle og jeg er godt i gang med at afsøge, hvilke andre roller jeg kan træde ind i. Jeg vurderer nemlig, at mine børn er store nok til, at overleve, at jeg bruger nogle minutter på mig selv hver dag. Derfor vælger jeg nu mere bevidst mit udseende og vælger ofte mellem følgende looks:

  1. Mummy-look (som jeg kender alt for godt og hvis jeg bare går herhjemme): Blødt, behageligt tøj, uglet hår og sporadisk sminke (fra i går).
  2. Sexy-look (som måske giver lidt for meget opmærksomhed, men som løfter mit selvværd en lille smule): Stramt tøj, tenderende til nedringet eller kort kjole og lige lidt ekstra mascara den dag.
  3. Business-look (som hjælper mig, når jeg skal søge job, når jeg skal udvise kontrol eller professionalisme på mit arbejde eller når jeg bare har brug for at føle, at jeg har en karriere på den anden side af småbørnsårene): Pænt tøj i afdæmpede farver og uden grødpletter. Sminke der diskret understøtter mine linier og en hårdopsætning, der ikke flyver fra mig.

Jeg har en fornemmelse af, at jeg om nogle år får endnu en kategori, der hedder:

  1. Fitness-look (som er den sporty version af mig, når jeg begynder at give mit eget helbred lige så meget opmærksomhed som mine børns): Tæt sportstøj, der understøtter træning og ikke viser mit slaskede maveskin eller min amme-trætte buste for meget – sminken er ligegyldig, da den løber af mig, hvis jeg rent faktisk går til træning og bliver svedig.

Ps. Endnu er mine børn mine bedste fitnessudbydere: ”Mor vi skal hoppe i sengen”, ”Mor jeg kan ikke finde sokkerne” eller ”Jeg KAN ikke gå længere”.

Begrebet “klæder skaber folk” giver mening for mig. Jeg føler mig, som jeg klæder mig. Og selv om jeg ofte er træt mor, så behøver jeg ikke føle mig sådan hele tiden. Jeg elsker mine børn, og mine børn elsker mig. Men nogle gange har jeg bare lyst til at være andet og mere en ”bare” mor. Klæder skaber mor… Kender du det?

Linda Stæhr

Familierådgiver ved Trivsel i familien.dk

Ps. du kan læser mer her om opdragelse, nattesøvn eller familieliv generelt.

Share