Gode forældre

Gode forældre

“Jeg føler mig som en dårlig mor”

Ordene hører jeg igen og igen fra mødre, der kæmper for at gøre deres bedste og alligevel ikke føler, de kan leve op til egne idealer for at være gode forældre. Det gør mig som familierådgiver trist og jeg får lyst til at protestere. For det at føle sig som “dårlig mor” er lidt en måde at give op og spille offerkortet. Det mener jeg ikke som en kritik, men som overset mulighed. Vi kan alle få lyst til at give op, og det er ok at have ned-turer i forældreskabet (!) men det er IKKE ok at lade stå til hver dag. Vi som forældre har ansvar for vores børn, men også ansvar for det, der ikke lykkes i familielivet. Og en del af ansvaret ligger i at søge hjælp i rette tid hos andre: Fortrolige venner, pædagoger og andre fagfolk, og aflastning i familien generelt. Når man som mor og far gør sit bedste, har vurderet ens muligheder, spurgt andre om friske øjne på tingene og forsøger at ændre det der skal ændres, så ER man gode forældre!

På mange måder handler det om håb

  • Håb om at jeg kan give mit barn det det har brug for
  • Håb om at der er nogen der vil hjælpe mig, når jeg kommer til kort som mor/far
  • Håb om at barnet ikke får varige men af mine begrænsninger som forælder og person
  • Men mest af alt: HÅBET OM AT JEG FAKTISK KAN ÆNDRE VORES LIV SAMMEN TIL NOGET BEDRE

For mig at se er gode forældre ikke perfekte forældre men derimod bevidste forældre

Jeg kan fx godt råbe af mine unger i affekt, når jeg er for udmattet til at være diplomatisk – men jeg anerkender mit ansvar og siger undskyld. Og jeg forsøger at ændre mit mønster og finde andre veje at reagere på næste gang. DET kendetegner gode forældre.
Og jeg kan også lade min datter se tegnefilm alene i længere tid en dag, fordi alle er for trætte til noget som helst andet. Men i det daglige mønster sammen tilstræber vi at se vores børn og lege med dem osv. Vi kan godt være gode forældre, selvom vi indimellem er utilstrækkelige. Det der gør os til ”gode forældre” at vi reflekterer over, hvad vi giver vores børn med i livet og handler aktivt på det.

Det er ikke en urimelig stor opgave. Det er en prioritering,  som kan udrette så meget godt for os selv og vores børn i sidste ende. Jeg har mødt mange forældre, som undskylder sig selv og i affekt fx accepterer lange arbejdsdage, stresser for at opnå de rette stimulerende forhold for deres børn osv. Men som gør det i et blindt forsøg på at gøre “det rigtige”, som om der var en opskrift. Problemet med alle “de der” sandheder om godt forældreskab: Spis det, gør det, husk det, undgå det… Det gør, at vi stressede løber rundt efter mål, der slet ikke passer til vores familie!

Jeg ønsker for alle forældre, at de bevidst vælger til og FRA, hvad der er vigtigt at stræbe efter.

Det er interessant hvor meget vi voksne prioriterer strategi møder og planlægningsmøder på vores arbejdspladser rundt omkring. Men når det omhandler det vigtigste i vores liv, vores børn, så handler vi mest på gefühl, vaner, egen opdragelse eller endda afmagt. Sådan bør det ikke være. Vi bør hellere vælge det liv vi vil leve, forholde os aktivt til de muligheder og rammer vi har fået, se ærligt på os selv og vores børn, øve os i at være bevidste rollemodeller og på den måde skabe gode betingelser for vores børn, os selv og vores liv sammen.

Jeg ønsker jer alt det bedste!

Læs evt. mere her om at skabe mere nærhed i familien.

Share