Er du udfordret i opdragelsen af dit barn?

  • Du er altid velkommen til at ringe til mig på 28 58 77 98 - de første 10 min er gratis, derefter 450 kr. pr påbegyndt time.
  • Hjemmebesøg koster kun 2500 kr. (Inkl. telefonsamtale), dette aftales via mail på Trivselifamilien@gmail.com

Jeg ringer en af dagene

Mange tusind tak for dit svar, det var meget brugbart, tager absolut i mod dit tilbud, af hjertet tak. Jeg ringer en af dagene.

Mor efter kort mailrådgivning

Tak for at du vækkede mig!!!

Hej Linda. Igen tusind tak for dit velovervejede svar. Det giver god mening! Jeg har i lang tid været helt overbevist om at vores søn er en følsom (lidt mere end gennemsnittet) lille gut! Og desværre fanger jeg mig selv i at 'lytte' og reagere efter det jeg selv er opdraget med....og det er ikke altid godt...for ham! Men nu skal det være slut! Han skal have lov til at være følsom,observerende,forsigtig osv. Han er nemlig intet mindre end fantastisk som han er! Tak for at du vækkede mig!!!

Mor efter mailrådgivning - gengivet med tilladelse

Dine råd har været helt fantastiske…

Hej Linda. Dine råd har været helt fantastiske og er blevet fulgt slavisk. Og sikke en forandring! Konflikterne varer max 10 min og ikke nær så ofte. Jeg har selv taget et fast greb i barmen og hanket op i mig selv, og viser nu konsekvens: Det taget en 5 min., hvor han ligger på gulvet og ser meget sur ud, jeg fortsætter med det jeg var i gang med, så kommer han igen, vi krammer og forsætter så dagen. Jeg er dybt taknemlig for dine råd, de har virkelig hjulpet! tusind tak.

Mor efter telefonrådgivning - gengivet med tilladelse

Find gratis løsninger i mit 'bibliotek' herunder

Telefonrådgivning gratis 10 min, 450 kr/t - sådan foregår det:

Jeg tager gerne en stille og rolig samtale over telefonen, hvor vi får "tjek" på din families ressourcer, behov og udfordringer. Det er samtidig en let måde for dig at få en fornemmelse af mig. De første 10 min. af samtalen over telefonen er altid gratis.

Du bestiller en samtale ved at SMS'e mig på 28 58 77 98 eller prøv at ringe op straks... måske jeg har tid med det samme. Samtalen koster kun 450 kr. pr. påbegyndt time. Efter samtalen betaler du over Mobilepay eller tilsvarende efter aftale.

Hjemmebesøg 2500 kr. - sådan foregår det:

Har du lyst til at få friske øjne på familielivet, så kommer jeg gerne hjem til dig for kun 2500 kr. + transportgebyr. Vi starter altid med en telefonsamtale, så alle er klædt på til samtalen. Det er DIG der suverænt vælger hvad du vil tale om og hvem der evt. skal sidde med ved samtalen. (obs læs om transportgebyr i bunden).

Jeg kan evt. komme forbi når ungerne er puttet og der er ro i huset - eller en formiddag. Med i "pakken" får du en opfølgende telefonsamtale og mulighed for at maile dine spørgsmål med mig i måneden efter Hjemmebesøget.

Tilbud om Terapi for forældre 750 kr./1,5 t - sådan foregår det:

Indimellem kan de emner vi taler om bunde i dybere problemstillinger, som ikke alene kan løses gennem gode råd og en coachende tilgang - i så fald vil jeg tilbyde en terapeutisk samtale efterfølgende. Dette er fuldstændig frivilligt og koster kun 750 kr. for 1,5 time + transportgebyr - læs mere her.

Betaling

Al betaling sker EFTER endt rådgivning. Jeg sender en opkrævning på mobile-pay/mail efter aftale og du overfører derefter selv beløbet.
Hvis du mod forventning ikke er tilfreds med min rådgivning, håber jeg du vil sige det til mig, og så betaler du naturligvis ikke!

Betaling kan overføres til Reg. nr. 7453 konto nr. 1104227 (CVR nr. 35988149) eller via Mobilepay på 28 58 77 98.

OBS. Transportgebyr beregnes som en km. pris på 5 kr. pr. kilometer på den samlede afstand mellem min adresse (Stubberupvej 56, 9520 Skørping ved Rold skov) og din adresse j.f. Google Maps. Vi kan også mødes uden transportgebyr på lokaler i Aarhus C.

Hvis du har spørgsmål, skriv da gerne til mig på min emailadresse.

Hvad handler samtalerne om?

Trivsel i familien tilbyder større glæde og trivsel i familien gennem samtaler med familierådgiver Linda Stæhr.

Når vi lukker andre ind i vores liv, får vi ny viden og nye perspektiver på den hverdag vi let stirrer os blinde på. Og når du lader mig hjælpe dig og din familie, får du kvalificeret hjælp af en uddannet og erfaren person, som selv er mor og har prøvet lidt af hvert. Måske oplever afmagten i at "tabe" for mange magtkampe med dit barn, eller at barnet har udfordringer i institutionen, som du ønsker konkret vejledning til.
Al samtale er fortrolig og deles ikke med andre (dog undtaget indsigt i kriminel adfærd under loven om Skærpet underretningspligt).

Hvad er familierådgivning?

Familierådgivning er en målrettet samtale mod at skabe de bedste forhold i din familie som overhovedet muligt. Familierådgivning er dermed noget jeg bruger både under spørgetiden efter et foredrag, i de individuelle forløb men mest ved telefonrådgivning eller ved hjemmebesøg. Familierådgivning er en vekselvirkning mellem din oplevelse af tingene og min feedback (fx specifikke råd). Jeg bruger også coaching, hvis samtalen handler om, at du skal finde dine egne veje i fx opdragelse og tidsprioritering. Som rådgiver er jeg kontant, praksisnær, støttende og ide-givende. Som coach er jeg tålmodig, opmuntrende og guidende.

Min stil er konkret og konfronterende men venlig og imødekommende. Jeg VED at forandringer kræver både mod, styrke, tålmodighed og autoritet. Jeg ved også, at der er mange aspekter i dagligdagen (og den manglende nattesøvn) som modarbejder netop dette. Jeg sætter en ære i at se livet fra skæve vinkler og tænke ud af boksen. Teorien og etikken skal altid være i orden og min arbejdsmetode er positiv, jordnær og tilgængelig.

Hvis du har flere spørgsmål er du velkommen til at skrive til mig via min emailadresse.

Share