Linda Stæhr/ november 14, 2014/ Deling, Familie, Parforhold, Tidsprioritering

Dette indlæg foreslår en ny tilgang til julegave-givningen i år: Forslaget er lidt forsimplet: Brug lang tid på dine julegaver i år!

Alle taler om TID: ”Når jeg bare får tid”, ”jeg skal bare lige bruge lidt mere tid”, ”på onsdag skal vi have lidt par-TID for os selv”, ”gid jeg havde mere fritid”, ”ikke nu lille skat, jeg har ikke tid! ”…
Tid er dyrebar, tid er en mangelvare, og noget af det, vi helst ikke vil give slip på: ”Skal vi helst spise hos naboerne eller have en rolig aften herhjemme med ungerne?”. Tid skal prioriteres, passes på og ikke sløses med. Moderne hjælpemidler og arbejdsmarkedets regler har givet os mere fritid end nogensinde før; men moderne krav til ”det gode liv”, karriere og videnssamfundets mange muligheder gør, at vi alligevel booker op til over begge ører af vores tid. Børnefamilierne SKRIGER på mere tid. Tid til nærvær, kvalitetstid, par-tid, alene-tid osv. Måske vil en lidt anderledes tankegang omkring gavegivning til børnefamilierne afhjælpe dette?!

Nu hvor julen nærmer sig, og gaveindkøbene skal gøres i ”god tid” igen i år (hm), så vil jeg gerne udfordre alle jer læsere til at overveje følgende: Hvis vi VIRKELIG synes, at man skal give med hjertet (og ikke kun med retfærdighedssansen) så må vi give noget, modtageren virkelig mangler. Er det ikke en meget rationel og værdig tilgang? Men så kommer det svære: For det personen eller familien VIRKELIG trænger til er måske mere og andet end de normale fysiske gaver. Måske det i stedet er praktisk hjælp, oplevelser, fordybelse, forståelse, besøg osv. OGSÅ selvom det tager TID.

Kan du huske, da du var lille og ville finde en julegave til mor eller far: ”Kan du ikke bare lave en lille tegning skat? ” lød forslaget, eller andet du måtte kreere selv. Selvom den ide ikke altid blev godt modtaget af os som små, så kunne den måske få renæssance i ny indpakning. For eksempel:

Hvis jeg køber ind til min søsters ynglings kage, sætter tid af til at bage den, og pynter og pakker den fint ind – er den gave så ikke meget mere værd end fx et gavekort til Matas for 200 kr.? Jeg giver af min indsats og min tid og PRIORITERER denne gave over andet vigtigt, jeg kunne bruge min tid på. Fordi min søster har VÆRDI. Er det en helt utopisk tanke? Hvad med en tur i zoologisk have med ungerne i stedet for mere legetøj til dyngen derhjemme (eller ”The gift of not giving a thing”, som Christella Morris kalder det i sin blog).  Eller hvad med at give et gavekort på at hugge brænde for de gamle derhjemme i 2 timer uden brok. Eller at passe din storebrors 3 forrygende unger en lørdag, så han og konen kan få dagen fri? Eller hvis du er småbørnsforælder, som jeg, så tænk lokalt: ”Hvad kan jeg klare med to små børn herhjemme?” Måske du kan invitere naboernes unger til tema-fest med Rasmus Klump med pandekager og tegnefilm og en blå sømandshue på toppen? Det behøver ikke være dyrt, det behøver ikke være fancy, det behøver bare have omtanke og være en tidsprioritering, som du ønsker at gøre.

Tænk også den anden vej, når du nu skal til at forfatte bestillingslisterne, undskyld ØNSKE-listerne for denne jul: Hvilke ting i livet ville jeg VIRKELIG sætte pris på at få fra andre. Jeg tør næsten ikke sende mine ønsker til familien, for i så fald ville de se sådan ud:

Kære familie, i år er ønskelisten lidt dyrere end sidste år, håber I kan finde ressourcerne til det jeg ønsker for mig og min familie:
  • En ugentlig gæst der tager opvasken hver torsdag.
  • Oplevelsesture til mine unger, fx lørdag formiddag, til Den Gamle By, til Minizoo osv.
  • Nedpudsning af mine vindueskarme, så de kan blive malet, før vi skal flytte.
  • Nogen til at hjælpe mig videre med mit firma.
  • Tre årlige fri-aftner og lån af bil, så manden og jeg kan opleve naturen sammen og få ro til os to.

Omvendt, hvis jeg vælger at give tilsvarende gaver til andre, baseret på deres sagte eller usagte behov og ønsker. Så risikerer jeg, at modtageren står med sure miner og ser på en gave, der nok tilbyder gode ting og har kostet meget tid, men som i købsværdi er meget lille… Af samme grund synes jeg det er fint at sikre den gode balance i stor-familien, ved at give de obligatoriske gaver på 150 kr. til kusinerne og fætrene osv. så ingen bliver fornærmede. Men de største gaver, du kan give, koster mere end penge: De kræver omtanke for den anden, og kræver både tid og indsats.

Derfor vil jeg lidt udtraditionelt slutte dette indlæg af med at give en gave til alle mine læsere: Gratis støtte og hjælp over telefonen resten af november, lige så længe og meget I ønsker (ring til 28 58 77 98). Om det så er ungerne, der ikke gider sove, barnet der ikke trives i vuggestuen, partneren der ikke er til at lave aftaler med om familien osv… For jeg elsker at få hjulene til at køre bedre i familierne rundt omkring, og Trivsel i familien er den bedste gave jeg pt. har råd til at give ; ) Glædelig for-jul (pun intended).

Ps. Husk at skrive dig på min mail-liste for flere blog-indlæg og lækre tilbud.

2014.11.14 af Linda Stæhr – Trivsel i familien

Share