Familierådgiver Linda Stæhr

Brug for et skub i forhold til DIT barns vrede?

Hvorfor bliver børn så vrede? Og hvordan håndterer jeg det bedst? Nogle gange er det ikke nok med gode venner og bekendtes velmenende råd... Nogle gange skal der friske øjne på, for at håndtere livet med børns vrede. Se dine muligheder herunder.

Ring til mig!
Ring på 28 58 77 98, hvis du har et spørgsmål. De første 10 min. er altid gratis. Læs mere her.
Få besøg af mig!
Jeg kommer gerne forbi og ser på familiens muligheder og udfordringer. Læs mere her.
Forældreoplæg i jeres institution
Lyst til at få større frihed og sikkerhed i rollen som opdrager og få ny viden sammen med andre? Læs mere her...
Skriv til os!
På baby.dk kan du gratis stille spørsmål i min brevkasse.

Link til baby.dk's side

”Mit barn bliver simpelthen så vred!”

Kender du det?

  • Hun skriger helt vildt når jeg siger godnat og bliver vildt ked af det, når jeg siger jeg ikke bliver.Børns vrede
  • Hun skriger og græder og det er meget voldsomt.
  • Han siger mindst ti gange, at han ikke vil have solcreme på og bliver mere og mere sur.
  • Han slår, også når han vil i kontakt med andre, men mest hvis han bliver sur, eller han bliver vild.
  • Hun har et hidsigt temperament og vil selv bestemme ALT.
  • Hvis hun ikke vil gøre, som vi siger, kan hun blive rigtig gal og skriger ret voldsomt.
  • Han græder (uden tårer) HØJT og laver i det hele taget drama ud af det hele.
  • Men når han så får et nej… så bliver han simpelthen noget så hidsig.

(Dette er citater fra min åbne brevkasse-rådgivning på baby.dk)

Har du også stået i sådanne situationer med dit barn? Pyha.

Det er ok at barnet bliver vred – men ikke at det fx slår på andre i sit forsøg på at udtrykke af vreden… Vi må anerkende børns følelser, men ikke altid den måde de vælger at udtrykke dem. Det kan du læse mere om her.

Sådan takler du barnets vrede

Når dit barn bliver vredt eller hidsigt og udtrykker det i protest, skrig og skrål, så er det MEGET sandsynligt, at du også selv bliver vred. Derfor er der to ting du skal forholde dig til: Din egen vrede og barnets vrede.

Forstå barnets vrede

Kend forskel på vrede og sorg

  • Vreden er rettet mod noget (fx dig) og meningen med vreden er at skabe forandring. Det er altså en protest mod den nuværende situation og et forsøg på at skabe en bedre. Fx at få den ting barnet ønsker få fat i, få sin vilje, blive serviceret, få ret overfor andre osv. På den måde er vreden en bagvedliggende kommunikation om det barnet ønsker og vredens intensitet fortæller noget om hvor VIGTIGT det FØLES for barnet at skabe forandringen.
  • Sorgen (og det at være ked af det) er indadvendt og meningen med sorgen er dybest set at bearbejde tabet den mistede mulighed og få ro indvendigt. Fx at barnet ikke kan få isen, og at det kan ikke overtale nogen til at give lov til en is. Barnet giver op og sørger. ”Jeg fik ikke lov at få bolden, som Emil havde, det er jeg ked af, så nu græder jeg, til jeg er klar igen” – er logikken. Den tid det tager at blive ”klar igen" vidner om, hvor vigtigt det var for barnet, at få sin vilje. Fx kan det føles som om hele verden falder sammen for et to-årigt barn ikke, at få en is.

Sorg og vrede hænger sammen– først bliver jeg sur over at mor er så dum, bagefter bliver jeg ked af det, fordi jeg ikke kan få hende til at gøre som jeg vil… Hvis du lærer at aflæse forskellen i dit barns udtryk, så kan du lettere hjælpe barnet.

Sådan kan du reagere på barnets ”negative” følelser

Når vi kender forskel på sorg og vrede, kan vi bedre anerkende barnets følelser i situationen:

Vreden håndterer vi ved at vise forståelse (IKKE TRØST) og fx sige: ”Jeg kan se at du er rigtig vred”, ”Det er træls at du ikke kan få lov til at…”. Det er en vigtigt at lære barnet håndtere sin egen vrede, og at barnet ikke føler sig isoleret og afvist. Barnet lærer at følelserne er forkerte, hvis du siger: ”Gå ind på dit værelse, hvis du skal være så sur”. Eller ”Hvorfor skal du være så hidsig?” Prøv i stedet baret at være der sammen med dit barn i vreden, så meget det  accepterer det.

Sorgen håndterer vi med omsorg og forståelse (trøst). Fx ved at sige: ”Du blev så ked af det”, ”Det var ærgerligt at…” Vis ægte indlevelse og også gerne fysisk trøst og omsorg – hvis barnet har lyst til det. Nærværet er vigtigst. Giv tid... Det går over igen.

Din egen vrede

Når du bliver råbt af, bidt eller slået af dit barn, er det naturligt og vigtigt af føle vrede. For på samme måde som barnets vrede er et budskab om, at noget skal forandres eller ikke er i orden, så er dine egne følelser af vrede helt vildt vigtige til at fortælle dig, hvad bør acceptere.

Fuld konfrontation

Jeg har som tidligere støttepædagog mange gange stået overfor børn, der råber af mig, forsøger at slå mig, siger ”Du er dum!” og alt muligt andet. Simpelthen fordi barnet er så sur og utilfreds, at følelserne skal ud og rammer dem der er nærmest -  i det her tilfælde mig. Jeg har lært mig en lille metode, der guider mig i den type situationer:

  1. Jeg standser ulykken – Nogle gange er barnet ved at slå eller sparke på nogen, noget eller mig.
    I så tilfælde må jeg fysisk stoppe barnet i det og sige: ”Stop” – evt. sætte barnet ned på gulvet, hvor det ikke kan gøre nogen skade.
  2. Jeg trækker vejret dybt – når jeg trækker vejret giver jeg mig selv lidt ekstra luft og får mulighed for at mærke alle mine egne følelser, om det så er: Vrede, mismod, afmagt, sorg, frustration, fanget-hed eller noget helt andet. Når jeg mærker dem, så får følelserne lov at udfylde deres formål: At fortælle mig, hvad der er vigtigt for mig, hvad jeg synes er træls og guider mig til, at jeg bør handle.
  3. Jeg lytter bag barnets ord og handlinger: ’’Jeg vil noget andet end det der sker nu”. Det er det budskab barnet egentligt har bag al vreden og frustrationerne. Og det budskab kan jeg godt acceptere. Barnet vil noget andet end mig, men jeg er den voksne, der bestemmer, hvad der skal ske. For uanset hvad, så er jeg som voksen klogere og mere erfaren end barnet og har dermed lov til at definere: Hvad barnet må og ikke må, og hvad der nu skal ske. Vi er uenige og det kan jeg godt acceptere, men det er mig der bestemmer.
  4. Jeg vælger hvad der skal ske: OG står ved det, ved at HANDLE. Fx: ”Nu sætter vi os her”, eller ”Nu skal du rydde op igen” eller ”Hvis du skal råbe må du gå udenfor”.

Når du som forælder kan ”være” i dig selv, selvom du bliver vred, så viser du et godt forbillede på HVORDAN barnet kan være vred på en god måde. Når du tager ansvar for dine følelser og handlinger, og sætter ord på dem, så lærer barnet at gøre det samme (på sigt altså).

Læs evt. mere her:

Autoritet i opdragelsen
Læs her HVORDAN du tager lederskab i opdragelsen af dit barn...
Tvinge børn til at makke ret?!
Læs her hvad der sker, når vi TVINGER børn til at makke ret...
Behovs udsættelse
Læs her hvorfor børn har brug for at lære at udsætte behov og hvordan...
Forældres skyldfølelse
Læs her skyldfølelsen der kommer, når vi ikke lever op til egne forventninger...
Share