Børns modstandskraft resiliens

Børns modstandskraft – eller “resiliens”

Resiliens kan bedst forklares med en indre trampolin, som er et billede på, at vores børn er udstyret med en grundlæggende modstandskraft overfor det ubehagelige de udsættes for. Og ligesom trampolinen, giver denne modstandskraft barnet mulighed for at være i livet og udfordre verden uden fx at blive psykotisk af at blive irettesat eller depressiv af at tabe i ludo. Men denne modstandskraft har sine grænser. Og med fare for at overdrive billedet lidt for meget, så kan trampoliner fx ikke holde til, at en kæmpe elefant lægger sig til at sove på den, eller at tagkonstruktøren på 5. sal taber et kojern ned på trampolinen.Børns modstandskraft resiliens

Som børn af vores forældre, vil vi selv have små eller stor ting i vores fortid, som vil præge os livet igennem. Positivt og negativt. Den gode nyhed er, at negativ bagage kan afhjælpes gennem professionel hjælp. Så selvom vi har fået negative ting med i vores bagage, så behøver det ikke definere vores voksenliv. Samtidig er det godt at vide, at al den modstand vi rent faktisk MAGTER at modstå og gennemleve (med trampolinen i behold), vil styrke os resten af livet og give os unikke egenskaber og strategier, der kan hjælpe os i fremtiden.

Så hold ud og gør det så godt du kan – mere kan du ikke gøre. Alle forældre VIL fejle på et tidspunkt i børnenes liv, men børn har en fantastisk modstandskraft overfor livets sværere sider. Og går det galt… så hjælp jeres barn til at håndtere situationen, ved at sætte ord på tingene, på barnets niveau.

Den bedste start på livet gives af kærlige forældre, der giver omsorg og sætter ord på tingene, når det er svært, og som ellers forsøger at nyde livet så fuldt og helt som muligt. Læs evt. mere om autoritet i opdragelsen her.

Share