Linda Stæhr/ december 10, 2014/ Blog, Familie, Forsvarsmekanismer

Dette indlæg: Børns fantastiske modstandskraft, handler om, hvordan vi bedst beskytter og hjælper vores børn til en så uproblematisk voksentilværelse som muligt.

Trampoliner er næsten allemandseje i Danmarks villakvarterer, I hvert fald, hvis man kigger på Google Earth. En trampolin er for mig at se en fantastisk ting: Den giver mulighed for en masse oplevelser for store og små, og heldigvis kan trampoliner holde til det meste uden at give efter og revne. Kun hvis Onkel Meget Stor lige skal vise ungerne, hvor højt han kan hoppe, kan trampolinen bryde sammen eller revne, men det er heldigvis sjældent.

På samme måde som en fysisk trampolin, er alle børn født med en indre trampolin, sådan rent billedligt talt. På samme måde, som den fysiske trampolin, så giver den indre trampolin sig, når nogen ”tramper” på den, og den udligner selv trykket indenfor rimelighedens grænser, uden at revne. Modstandskraften i den indre trampolin og evnen til at udligne tryk er genetisk bestemt.

Den indre trampolin, som på godt fagsprog kaldes resiliens, er et billede på, at vores børn er udstyret med en grundlæggende modstandskraft overfor det ubehagelige de udsættes for. Og ligesom trampolinen, giver denne modstandskraft barnet mulighed for at være i livet og udfordre verden uden fx at blive psykotisk af at blive irettesat eller depressiv af at tabe i ludo. Men denne modstandskraft har sine grænser. Og med fare for at gøre billedet lidt for fortegnet, så kan trampoliner fx ikke holde til at en kæmpe elefant lægger sig til at sove på den, eller at tagkonstruktøren på 5. sal taber et kojern ned på trampolinen.

På samme måde holder børns indre modstandskraft ikke til for langvarig eller for voldsom belastning. En pludselig traumatisk oplevelse kan sætte sig spor, selvom det en enkeltstående oplevelse, hvis det bliver for meget for barnet at håndtere. Men både en længerevarende belastning og en pludselig traumatisk oplevelse kan afbødes væsentligt, hvis der er nærværende, lyttende og forklarende voksne om barnet. Voksne der formår at rumme følelserne og hjælper barnet til at opleve livet som håndgribeligt, trods alt.

Vi ser det i praksis, hvis far og mor i en familie må gå fra hinanden, og hvor konflikten, intrigerne, vreden osv. ender med at trække ud. Den type belastning vil være mere end barnets indre modstandskraft kan bære, og vil derfor sætte sig spor i barnets videre opvækst og voksenliv – med mindre barnet får hjælp til at håndtere situationen. Men modsat vil barnets indre modstandskraft lettere kunne modstå et familieopbrud (som forskningen også understøtter), hvis far og mor lærer at samarbejde godt om børnene efter bruddet.

Som børn af vores forældre, vil vi selv have små eller stor ting i vores fortid, som vil præge os livet igennem. Positivt og negativt. Den gode nyhed er at bagagen kan afhjælpes gennem professionel hjælp. Så selvom vi har fået negative ting med i vores bagage, så behøver det ikke definere vores voksenliv. Samtidig er det godt at vide, at al den modstand vi rent faktisk MAGTER at modstå og gennemleve (med trampolinen i behold), vil styrke os resten af livet og give os unikke egenskaber, der kan hjælpe os i fremtiden.

Så alle forældre: Hold ud og gør det så godt I kan. Børn har en fantastisk modstandskraft overfor livets sværere sider, og går det galt, så hjælp jeres barn til at håndtere situationen, ved at sætte ord på tingene, på barnets niveau. Den bedste start på livet gives af kærlige forældre, der giver omsorg, når det er svært, og som ellers forsøger at nyde livet så fuldt og helt som muligt.

Share
Share this Post