Behovs udsættelse handler om, at kunne vente med at få noget man ønsker her og nu, fordi man har noget endnu bedre i vente.

Du kan evt. læse min egen historie om engang MIT barn protesterede en halv time en morgen.

Gennem hele livet er det en vigtig egenskab at kunne udsætte sine behov. Forskningen viser, at man klarer sig langt bedre økonomisk og karrieremæssigt i livet, hvis man fra barns ben forstår at udsætte sine behov.

Et barn har brug for at kunne udsætte sine behov for at kunne: Vente på tur, deles med andre, tilpasse sig sociale situationer og lytte til andre. Egenskaber som er vigtige i enhver leg med andre børn og siden også som voksen, når man fx skal passe sit arbejde på både gode og dårlige dage.

Når et barn har lært og accepteret, at det ikke altid behøver få ret eller få lov, så udsætter barnet lettere sine egne behov, til fordel for noget det hellere vil. Logikken kunne fx lyde sådan her: “Jeg har lyst til at hoppe i den her mudderpøl, men jeg ved mor vil blive vred og skælde ud, så jeg udsætter mit behov og lader være, for jeg vil hellere mor er glad lige nu.”

At kunne udsætte behov er noget, der skal læres som barn, fordi det er en egenskab, som lægger sig tæt op af ens personlighed. Og personlighed er det sværeste at præge, når først man ER vokset op.

Hvordan lærer jeg mit barn behovs udsættelse?

  1. Forældrene må sætte grænser for, hvad der er tilladt og ikke. Fx skal forældrene ikke acceptere, at barnet plager længe og så give det lov til det det ønsker. At give efter uden en god grund giver barnet en fornemmelse af at dets behov er vigtigere end forældrenes ret til at bestemme i hjemmet. Og det vigtige er netop at lære børn, at der kan være andet i livet, der er vigtigere, end det de ønsker sig her og nu. Et barn lærer gennem grænsesætning at: “Jeg kan ikke altid få alt jeg peger på” og dette er nødvendigt for at barnet kan lære at udsætte sine behov. Læs evt. mere om dette at sætte grænser her.
  1. Forældrene skal lære barnet at det er dem der bestemmer. På den måde lærer barnet, at det kan vælge at underordne sig andres ønsker og behov – hvilket er vigtigt for at kunne fungere med andre mennesker. Det er svært at tage imod hjælp fra andre, lytte til andre eller samarbejde, hvis man kun har lært, at ens egne meninger og behov er vigtige.
  1. Forældrene skal hjælpe barnet sætte små mål og opnå dem gennem en indsats. Når barnet lærer at kæmpe for noget det ønsker (fx at lære at binde snørebånd), så lærer det, at nogle mål kræver slid – men at sliddet kan ende med stolthed. Det er svært som voksen at sætte sig langsigtede mål (fx karriere eller uddannelse), hvis man ikke fra bars ben har lært at udholde noget uønsket for at opnå noget bedre.

Når vi gør alt dette for at lære barnet behovs udsættelse, kan det føles som om vi siger: “Du er ikke vigtig” i stedet for at lære barnet at: “Dit ønske er ikke vigtigt lige nu“. Men det er to vidt forskellige ting:

  1. Barnet skal VIDE at det ER vigtigt og værdifuldt: Det lærer det gennem, at vi lytter til det og accepterer dets følelser og viser det omsorg og nærhed i dagligdagen.
  2. Barnet skal vide at ANDRE mennesker og andre ting OGSÅ er vigtige. Det er kernen i at kunne vokse op med fællesskab og venskaber. Og dette lærer barnet gennem, at forældrene ikke tillader, hvad som helst det ønsker, men fortæller at andre også er vigtige.

Et eksempel på dette kan være, at mor viser accept overfor at barnet er højlydt vredt og protesterer, men at hun stopper barnet i at slå eller skrige hende ind i hovedet. Læs evt. mere under Trodsreaktioner.

 

Share